Spørgsmål og svar om flaring

02-07-2021

Produktionen af olie og gas bidrager til at sikre forsyningen af energi og råstoffer, som er fundamental for et moderne samfund. Men produktionen, herunder flaring af fossile brændstoffer, påvirker vores miljø og klima. Operatørerne af felterne i den danske del af Nordsøen har fokus på, at aktiviteterne foregår på forsvarlig vis, så indvindingens miljømæssige aftryk begrænses.

Vi har samlet en række spørgsmål og svar om flaring.

Hvad er flaring?

Ved produktion fra felterne i Nordsøen produceres en blanding af olie, gas og vand. Det gælder både for olie- og gasfelter.

Størstedelen af gassen eksporteres til land og en mindre del anvendes som brændstof på platformene. En lille del af gassen afbrændes på en kontrolleret måde uden nyttiggørelse – dette kaldes flaring.

Flaring sker via et særligt flare-tårn på platformene.

Hvorfor er flaring nødvendig?

Flaring sker på alle danske offshore platforme med behandlingsanlæg, når det er nødvendigt af sikkerhedshensyn. Der flares for at undgå for højt tryk i anlægget, som kan føre til brud på rør og tanke og dermed et eventuelt ukontrolleret gasudslip, der i værste tilfælde kan antændes og eksplodere. Gasudslip og brud udgør en betydelig sikkerhedsmæssig risiko.

Flaring kan desuden ske, når der foretages en midlertidig nedlukning af anlæg på en platform. Her kan det være nødvendigt at reducere trykket på anlæggene, før disse vedligeholdes, repareres eller inspiceres. Ligeledes skal rørledninger mellem felter jævnligt inspiceres og renses, og i visse tilfælde er det nødvendigt at tømmes rørledningerne for gas ved at gassen afbrændes.

Derudover flares små mængder af gas, som har et lavt tryk. Gassen skal have et vist tryk for at kunne eksporteres via rørledninger. Det er muligt at øge trykket, men i visse tilfælde kan det ikke betale sig, hverken energimæssigt eller økonomisk.

Hvad siger loven om flaring?

I den danske undergrundslovs § 10 står der, at efterforskning og indvinding skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde således, at spild af råstoffer undgås. Dette betyder, at olie- og gasselskaberne skal undgå flaring, der ikke er sikkerhedsmæssigt betinget.

Alle olie- og gasproducenter i EU er omfattet af EU’s CO2-kvoteordning. Det betyder at producenterne skal have kvoter, der modsvarer CO2-udledningen ved deres produktion, herunder også flaring. Flaring fra de danske anlæg i Nordsøen er således også omfattet af EU’s CO2-kvoteordning.

Kvoteordningen blev oprettet i 2005, hvor virksomhederne fik tildelt kvoter. Andelen af kvoter, som skal købes, er sidenhen gradvist øget til at være næsten 100 % i 2021. Selskaberne har derved en direkte økonomisk omkostning ved flaring.

Hvor meget gas bliver flaret på dansk område?

Mængden af flaret gas kan variere meget fra år til år. I de sidste 15- 20 år er flaring fra den danske del af Nordsøen generelt faldet primært pga. mere stabile driftsforhold på anlæggene, omlægninger af driften og operatørernes fokus på energieffektivisering, se figur nedenfor.

Variationerne fra år til år skyldes blandt andet også indfasning af nye felter eller ombygning og indkøring af nye anlæg, hvor der ofte er behov for større flaring i en periode.

 

Flaring fra dansk område 2000-2020

Klide: Energistyrelsen

Hvordan kan man reducere flaring?

Mængden af flaret gas afhænger primært af de enkelte anlægs udformning. En væsentlig yderligere reduktion af flaringen vil derfor ofte kræve at behandlingsanlægget bygges om. Derudover kan der etableres nye anlæg til komprimering af den gas, som ellers ville blive flaret.

Hvorfor falder flaringen ikke, når produktionen falder?

Danmark har siden 2005 haft en faldende olie- og gasproduktion. Flaringen er dog ikke faldet tilsvarende.

Det skyldes, at størstedelen af behandlingsanlæggene skal være i drift uanset, hvor stor eller lille en produktion, som skal føres gennem anlæggene. En faldende produktion af olie og gas betyder derfor ikke en tilsvarende nedgang i flaring.

Mængden af flaret gas afhænger primært af størrelsen af procesanlæggene, og hvordan de er udformet. En tilsvarende reduktion af flaringen vil derfor kræve en reduktion af anlægskapaciteten, dvs. at anlægget bygges om.

Hvorfor flarer Danmark mere end fx Norge?

Ofte sammenligner man forskellige landes mængde af flaret gas pr. produceret mængde olie og gas.

I Danmark er dette tal steget de seneste år til trods en markant lavere produktion af olie og gas. Det skyldes, at mængden af flaret gas ikke er faldet tilsvarende, da dette primært afhænger af de enkelte anlægs størrelse, indretning og alder.

I den danske del af Nordsøen er anlæggene relativt små og af ældre dato. I Norge er anlæggene ofte større og nyere. Dette har betydning for effektiviteten og derved behovet for flaring.