Spørgsmål og svar om Nordsøfondens økonomi

05-05-2021

Vi har samlet en række spørgsmål om Nordsøfondens økonomi. Du kan også læse om Nordsøfondens og Nordsøenhedens økonomi og lovgrundlag under Organisation her på hjemmesiden. Nedenfor dykker vi ned i nogle af de spørgsmål, der fra tid til anden dukker op i relation til økonomi.

Hvem ejer Nordsøfonden?

Nordsøfonden ejes af den danske stat, og erhvervsministeren er eneejer af virksomheden. Nordsøfonden administreres af Nordsøenheden, og tilsammen udgør de statens olie- og gasselskab.

Det er vedtaget ved lov, at Nordsøfonden skal varetage den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Hvor meget tjener Nordsøfonden?

Nordsøfonden tjener penge på salget af Nordsøfondens andel af den producerede olie og gas. Indtægterne varierer år for år og afhænger blandt andet af, hvor meget der er blevet produceret samt priserne på olie og gas. Nordsøfonden kan også have indtægter fra tariffer, såfremt tredjeparter kobler sig på produktions- og transportinfrastruktur, som fonden er medejer af.

Da Nordsøfonden er statens selskab, overfører Nordsøfonden hvert år sit likviditetsoverskud som udbytte til statskassen. Nordsøfonden betaler desuden selskabsskat og kulbrinteskat.

Nordsøfonden har i alt betalt 20,8 mia. kr. i skat og udbytte til den danske stat i årene 2012-2019.

Hvorfor har Nordsøfonden en lille egenkapital?

Nordsøfonden har indtægter fra salget af fondens andel af den producerede olie og gas i Nordsøen. Udgifter til licensaktiviteter, skatter, administration m.m. finansieres ved disse indtægter.

Ifølge loven skal der ikke ”spares op” i Nordsøfonden, og Nordsøfonden overfører årligt sit likviditetsoverskud som udbytte til statskassen. Derved opbygges der ikke likviditet i Nordsøfonden, og der opbygges derfor ikke en væsentlig egenkapital over tid.

De midler, som overføres til statskassen, er ikke bundet til Nordsøfonden, men indgår i statsbudgettet og kan bruges i finansloven.

Hvorfor bliver Nordsøfondens egenkapital mindre og mindre?

Nordsøfonden blev i 2012 partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som i 2020 stod for omkring 85 procent af den danske produktion af olie og gas. På daværende tidspunkt blev Nordsøfondens andel af DUC’s værdi skønnet til at udgøre 8,8 mia. kr.

Nordsøfondens egenkapital var indtil 2012 uvæsentlig, og egenkapitalen blev derfor i 2012 opgjort til 8,8 mia. kr. Siden 2012 har Nordsøfonden haft et samlet regnskabsmæssigt overskud på over 1 mia. kr., som har øget egenkapitalen.

Ifølge loven skal Nordsøfonden årligt udbetale udbytte til staten. Siden 2012 har Nordsøfonden udbetalt næsten 8 mia. kr. i udbytte til staten, hvilket har reduceret egenkapitalen.

Reduktionen i egenkapital afspejler derfor ikke resultatet af Nordsøfondens aktiviteter, men at Nordsøfondens andel af værdien af DUC-aktiviteterne er blevet omsat til likviditet, som er overført til statskassen.

Hæfter staten for Nordsøfondens udgifter?

Nordsøfonden får indtægter fra salget af fondens andel af den producerede olie og gas. Udgifter til aktiviteter i licenserne, herunder drift af producerende felter, efterforskning og udbygninger af felter finansieres ved disse indtægter.

Nordsøfonden skal ifølge loven hvert år udbetale al overskydende likviditet som udbytte til statskassen. Det medfører, at der ikke spares op i fonden. Hvis der opstår behov for at finansiere aktiviteter, der ikke kan dækkes af Nordsøfondens løbende indtægter, finansieres de ved statslige genudlån.

Som ejer hæfter staten for de forpligtelser, som Nordsøfonden påtager sig i forbindelse med licensaktiviteterne.

Kan Nordsøfonden tabe penge?

Nordsøfonden skal betale udgifter og investeringer i efterforskning, udbygning og drift, som svarer til Nordsøfondens licensandele.

Priser på olie og gas har svinget markant lige siden energikrisen i 1970’erne, men investeringer i olie- og gassektoren er oftest meget langsigtede. Det betyder, at selskaber foretager investeringer ud fra markedsbaserede, langsigtede forventninger til de fremtidige priser på olie og gas og ikke ud fra et øjebliksbillede.

Olie- og gasselskaber, herunder også Nordsøfonden, foretager investeringer, som de forventer vil være rentable. Når selskaber f.eks. gennemfører udbygning af et felt, sker det ud for en forventning om, at investeringen vil medføre en nettoindtjening.

Når olie- og gasselskaberne tjener penge, får staten indtægter til statskassen. Hvis selskaber derimod foretager investeringer, som senere viser sig ikke at være rentable, vil staten kunne opleve tab. Det sker ved, at Nordsøfonden må lide tab på sin 20 % andel af aktiviteten, mens de øvrige selskaber bærer de resterende 80 % af tabet.

De forretningsmæssige risici, der er forbundet med statsdeltagelsen, er en uundgåelig konsekvens af ønsket om at maksimere statens andel af indtægterne fra den værdi, der grundlæggende tilhører staten.

Hvad er fordelene ved at have aktiv statsdeltagelse?

Ressourcerne i undergrunden tilhører staten, og Nordsøfonden har som statens olie- og gasselskab til opgave at skabe størst mulig værdi for staten ved at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre staten indsigt i licensaktiviteterne.

Nordsøfonden har en andel i alle danske licenser tildelt siden 2005 og er derudover partner i DUC.

Som statsligt olie- og gasselskab varetager Nordsøfonden statens interesser i licenserne. Nordsøfonden skal udøve et aktivt ejerskab af fondens andele i licenserne og agere som et kommercielt selskab.
Nordsøfonden har et ansvar for, at aktiviteterne i Nordsøen samlet set er til gavn for samfundet. Derfor er der fokus på, at arbejdet udføres under hensyn til samfundsmæssige, miljømæssige og sociale forhold.

Nordsøfonden er gennemgående aktør i stort set alle aktiviteter i Nordsøen og arbejder i krydsfeltet mellem partnere, operatører og myndigheder. Herved fremmes samarbejdet om udviklingen af dansk område til gavn for hele samfundet.

Kan staten sælge Nordsøfonden?

Nordsøenheden og Nordsøfonden blev etableret ved lov i 2005 for at varetage den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Formålet er, at skabe den størst mulige værdi for staten af vores fælles ressourcer.

Statsdeltagelse er et vilkår i licenserne, og Nordsøfonden har ikke mulighed for at træffe beslutning om egen deltagelse.

Der er ikke nogen bestemmelser, som hindrer salg af Nordsøfondens licensandele. Et frasalg af licensandele vil imidlertid kræve godkendelse af erhvervsministeren, som er ejer af Nordsøfonden, og af de kommercielle licenspartnere samt myndigheder.

Nordsøfondens ophør besluttes ved lov. Ved nedlæggelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser. Det vil f.eks. betyde, at staten hæfter for fremtidige udgifter til dekommissionering.

Kan man stoppe med at producere Nordsøfondens andele af olie og gas?

Olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen gennemføres gennem licenser med deltagelse af kommercielle selskaber og Nordsøfonden. Den producerede olie og gas fordeles mellem selskaberne i forhold til deres andel af licensen.

Det gør derfor ingen forskel på størrelsen af produktionen, om Nordsøfonden er med i en licens eller ej, idet produktionen vil blive forholdsmæssigt fordelt imellem de resterende kommercielle selskaber i licensen.

Hvem skal betale for nedlukning af felterne?

Nordsøfonden skal betale udgifter i licenserne, som svarer til fondens licensandele. Det gælder også udgifterne i forbindelse med nedlukning af felter og fjernelse af anlæg.

Omkostninger, når olie- og gasplatforme og infrastruktur skal forsvarligt nedlukkes (dekommissionering), skal i nogle tilfælde først afholdes om mange år. Skønnene over disse omkostninger er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.

Der er et tilsagn på Finansloven om, at staten afholder sin andel af nedlukningsomkostningerne i Nordsøen via Nordsøfonden. Tilsagnet på finansloven er sat til 8 mia. kr. og omfatter de aktiviteter, som Nordsøfonden på nuværende tidspunkt har andel i.

Omkostningerne til nedlukning skal ses i sammenhæng med de indtægter, som aktiviteterne i Nordsøen allerede har givet og fortsat bidrager med til staten.

Kan olie- og gasselskaberne løbe fra deres del af regningen?

Olie- og gasselskaber, som opererer i Danmark, skal ifølge lovgivningen stille økonomisk sikkerhed over for den danske stat for opfyldelse af samtlige forpligtelser, som er aftalt i forbindelse med tildeling af licensen. Forpligtelsen omfatter også en sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlig nedlukning af felter og fjernelse af anlæg, også kaldet dekommissionering.

Alle operatører med anlæg i Nordsøen skal ifølge undergrundsloven udarbejde en afviklingsplan, som løbende opdateres og godkendes af Energistyrelsen. Planen skal blandt andet indeholde en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen.

Når værdien af den resterende produktion ikke er tilstrækkelig til at dække de forventede nedlukningsomkostninger, skal selskaberne i licensen stille sikkerhed for deres andele af nedlukningsomkostningerne.

Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. være i form af deponering af likvider, bankgaranti eller moderselskabsgaranti. For Nordsøfonden gælder det, at staten stiller en garanti. Nordsøfondens andel af nedlukningsomkostningerne er omfattet af et tilsagn på finansloven.

Derudover gælder den såkaldte subsidiære hæftelse for selskaber. Subsidiær hæftelse betyder, at et selskab, der udtræder af en licens, fortsat vil hæfte for sin andel af afviklingsomkostningerne, som de forelå på overdragelsestidspunktet, hvis det selskab, man har overdraget til, ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.

 

Oil icon