CCS står for Carbon Capture and Storage og omhandler fangst og lagring af CO2 i undergrunden.
Teknologien kan være med til at reducere CO2-udledning til atmosfæren, og Danmarks undergrund rummer et betydeligt potentiale for lagring af CO2. I den danske klimaaftale for energi og industri m.v. fra 2020 blev det besluttet, at CCS skal bidrage til at indfri Danmarks klimamål.
Fangst og lagring af CO2 kaldes CCS (Carbon Capture and Storage). Ved anvendelse af CCS-teknologien indfanges CO2 og lagres sikkert i undergrunden. Hvis den indfangede CO2 genanvendes i stedet for at blive lagret, kaldes det CCU (Carbon Capture and Utilisation).
CCS-teknologien består af tre hovedfaser: Fangst, transport og lagring.
Fangst
CO2 kan blandt andet fanges fra store punktkilder. Det kan være energitunge industrier, biogasanlæg eller kraftværker, som anvender fossile brændsler, affald eller biomasse.
Man kan indfange CO2 på flere forskellige måder. Nogle er effektive og udbredte, mens andre endnu skal udvikles for at være effektive.
Den mest udbredte og modne teknologi til fangst af CO2 er udvaskning, hvor man ”vasker” gassen ud af røg efter afbrænding af brændsel. Denne teknologi gør det muligt at fange 90 procent eller mere af den CO2, der er i røgen.
Transport
Transport af CO2 kan ske via rørledning, på lastbil, tog og skib. CO2 i gasform kan transporteres gennem rørledninger på samme måde, som man i dag gør med anden gas.
Hvis CO2 skal transporteres med lastbil, tog eller skib, skal gassen først afkøles og komprimeres. Herved bliver CO2 flydende og fylder væsentligt mindre end i gasform.
Lagring
Lagring af CO2 kan ske i bittesmå porer i sandstenslag, som ligger i dybder på mellem cirka 800 og 3000 meter under jordens overflade.
En række betingelser skal være opfyldt for, at et område i undergrunden er egnet til at opbevare CO2. Der skal være en velafgrænset struktur, der kan indeholde CO2, og over selve lageret skal der være et forseglende lag af for eksempel ler eller skifter, som sikrer, at CO2’en bliver i undergrunden.
CO2-lagring kan ske både på land og til havs. Olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen udgør strukturer, som kan være egnet til lagring, når udvinding fra felterne ophører. I nogle tilfælde vil man kunne genanvende eksisterende udstyr i form af f.eks. rørledninger og platforme til transport og lagring af CO2.
Dybt under overfladen på land er der også områder, der kan være egnet til lagring af CO2. Lagre på land kan have den fordel, at CO2’en ikke skal transporteres så langt, hvilket både kan have betydning for energieffektivitet og pris.
Illustration af CCS' tre hovedfaser
CCS-teknologien har potentiale til at bidrage til at nå Danmarks klimamål. Med anvendelse af CCS kan udledningen af CO2 til atmosfæren reduceres, og den CO2, der indfanges og lagres, kan trækkes fra i det samlede CO2-regnskab.
Det fremtidige potentiale for CCS er vanskeligt at forudsige præcist. Men ifølge analyser fra forskningsinstitutionen GEUS har den danske undergrund et betydeligt potentiale for lagring af CO2. Hvor stort potentialet er, er endnu ikke er fuldt afdækket, men meget tyder på, at det kan være mere, end vi selv udleder.
Hvis potentialet bekræftes og det lykkes at udvikle en stærk værdikæde for CCS, kan Danmark med sin centrale placering blive en europæisk hub for lagring af CO2. Dermed kan teknologien bidrage til ikke bare Danmarks, men også Europas klimamål.
Dels afhænger potentialet af, hvad efterforskningen i de forskellige licenser viser om undergrunden. Det har betydning for, om der kan etableres et sikkert lager i området, og hvor meget CO2, der kan lagres.
Dels afhænger potentialet af udviklingen i industri– og energisektoren. Der skal både udvikles lagre og etableres fangstanlæg samt fornuftig infrastruktur eller transportløsninger, og alle led i værdikæden skal spille sammen.
Den konkrete kapacitet i de enkelte licenser afhænger af yderligere undersøgelser, ligesom den faktiske kapacitet vil være afhængigt af trykforhold, placering af injektionsbrønd og driften af lageret.
Med de undersøgelser, der foregår i de enkelte licenser, bliver vi hele tiden klogere på potentialet i den danske undergrund.
Selvom CCS er baseret på velkendte teknologier, er både brugen af procesudstyr og markedet endnu umodent, og branchens mange aktører er stadig ved at etablere sig. For at CO2-lagring for alvor kan gøre en forskel, skal projekter på tværs af hele værdikæden med fangst, transport og lagring udvikles og spille sammen.
De første licenser til CO2-lagring i Danmark blev tildelt i 2023. En oversigt over licenser kan ses her.
Greensand, Danmarks og EU’s første CO2-lager gik i drift i efteråret 2026 – under havbunden i Nini Vest-feltet 250 km ude på Nordsøen.
