Nordsøfonden er Danmarks tredjestørste olie- og gasproducent.
Som gennemgående aktør i undergrunden opererer vi i krydsfeltet mellem partnere, operatører og myndigheder, hvor vi bidrager med vores viden og ekspertise.
Vi indgår i licenspartnerskaber med samme rettigheder og forpligtelser som andre kommercielle selskaber. Rammerne for vores arbejde er politisk definerede, og hele overskuddet fra vores forretning går til statskassen.
Som udgangspunkt deltager Nordsøfonden med 20 procent i alle licenser.

