Noreco bliver hermed partner med en andel på 36,8 % i DUC, som samarbejder om at producere olie og gas fra eneretsbevillingens 15 felter i den danske del af Nordsøen. Partnerskabet i DUC består derudover af Total, der er operatør med en samlet andel på 43,2 %, samt Nordsøfonden med en andel på 20 %.
Nordsøfondens direktør, Birgitta Jacobsen, udtaler:
”Jeg er glad for at kunne byde Noreco velkommen i DUC, hvor vi sammen arbejder for at fastholde og styrke den danske produktion af olie og gas. Noreco vil som ny partner kunne bidrage med nye perspektiver og input, og vi i Nordsøfonden ser frem til samarbejdet.”
Med Norecos overtagelse bliver det et farvel til Shell som samarbejdspartner. Birgitta Jacobsen fortsætter:
”Samtidig vil jeg sige tak til Shell og deres dygtige medarbejdere for et godt og konstruktivt samarbejde over årene."
Læs pressemeddelelse fra Shell
Læs pressemeddelelse på Noreco's hjemmeside (link ikke længere aktivt)