Vores ansvar

Vi har et ansvar for, at vores aktiviteter samlet set er til gavn for samfundet, og at opgaven forvaltes på en etisk og ansvarlig måde. Derfor udfører vi vores arbejde under hensyn til samfundsmæssige, miljømæssige og sociale forhold.

Nordsøfonden producerer olie og gas og bidrager dermed til at sikre forsyningen af energi og råstoffer, som er fundamental for et moderne samfund. Den grønne omstilling er i gang, men der er brug for olie og gas i mange år fremover. Der er ingen tvivl om, at produktion og forbrug af fossile brændstoffer påvirker vores miljø og klima. Derfor har vi fokus på, at vores aktiviteter foregår på forsvarlig vis, så indvindingens miljømæssige aftryk begrænses.

Nordsøfonden er med i alle licenser til lagring af CO2 i undergrunden, hvor vi arbejder for at reducere udledninger til atmosfæren. Ved at anvende den danske undergrund til at lagre CO2, kan vi bidrage væsentligt til at opnå de danske og europæiske klimamål.

Vi arbejder med ansvarlighed

Nordsøfonden er opmærksom på den rolle, vi spiller i det danske samfund og vores ansvar over for samarbejdspartnere, ejere og medarbejdere. 

Vi arbejder ambitiøst med vores samfundsansvar inden for de rammer, der er etableret for vores virksomhed. Det gør vi ved at stille krav til både os selv og vores samarbejdspartnere.

Nordsøfondens CSR-politik beskriver Nordsøfondens samfundsansvar og sætter rammer for vores CSR-arbejde. Vi har fokusområderne: sikkerhed, bæredygtighed, krav til leverandører samt orden i eget hus.

For at understøtte politikken har vi udarbejdet adfærdskodeks for medarbejdere og en leverandørpolitik.

Adfærdskodekser

Vores medarbejdere skal kendetegnes ved høj integritet og troværdighed. Derfor har vi et adfærdskodeks, Code of Conduct, der vejleder medarbejderne i, hvordan virksomheden skal drives, og beskriver vores standarder for den adfærd, som forventes af vores medarbejdere.

Vi stiller ligeledes krav til vores leverandører og partnere om god adfærd. Vores leverandørpolitik, Supplier Code of Conduct, beskriver kravene inden for miljø, menneskerettigheder, anti-korruption, arbejdsmiljø mm. 

Leverandører og partnere er forpligtet til at overholde denne politik i alle deres aktiviteter for Nordsøfonden.

Vi har fokus på at begrænse det miljømæssige aftryk fra vores aktiviteter