Egenkapital
Nordsøfondens egenkapital afhænger af Nordsøfondens regnskabsmæssige resultat og udbetaling af udbytte til staten. Det betyder, at egenkapitalen øges, når der er et regnskabsmæssigt overskud, mens den reduceres ved regnskabsmæssige underskud og ved de årlige udbyttebetalinger.
Nordsøfondens egenkapital var frem til 2012 meget begrænset, idet Nordsøfonden udelukkende havde andel i licenser med efterforskning. Ved indtrædelsen i DUC i 2012 blev der foretaget et skøn af værdien af DUC-aktiverne, som blandt andet omfattede 15 producerende felter og en række anlæg og rørledninger. Nordsøfondens egenkapital blev her øget med værdiansættelsen af DUC, opgjort til 8,8 mia. kr.
I perioden 2012 til 2019 har Nordsøfonden samlet haft et regnskabsmæssigt overskud på 1,1 mia. kr., men har samtidig udbetalt 7,8 mia. kr. i udbytte til staten. Det betyder, at Nordsøfondens egenkapital samlet er reduceret til 2,1 mia. kr. ultimo 2019. Reduktionen i egenkapital afspejler ikke resultatet af Nordsøfondens aktiviteter, men at Nordsøfondens andel af værdien af DUC-aktiviteterne er blevet omsat til likviditet, som er overført til statskassen.
Nordsøfondens mulighed for at betale forpligtelser har ingen direkte sammenhæng med egenkapitalens størrelse, da Nordsøfonden har adgang til statslige genudlån. Nordsøfonden kan derfor have negativ egenkapital, uden at det har indvirkning på, om Nordsøfonden har et tilstrækkeligt kapitalberedskab.
Investeringer
Nordsøfonden skal betale udgifter og investeringer i efterforskning, udbygning og drift, som svarer til fondens licensandele.
Priser på olie og gas har svinget markant lige siden energikrisen i 1970’erne, men investeringer i olie- og gassektoren er oftest meget langsigtede. Det betyder, at selskaber – og derved også Nordsøfonden – foretager investeringer ud fra markedsbaserede, langsigtede forventninger til de fremtidige priser på olie og gas og ikke ud fra et øjebliksbillede.
Olie- og gasselskaber foretager investeringer, som de forventer vil være rentable. Staten får indtægter til statskassen, hvis olie- og gasselskaberne tjener penge. Hvis selskaber foretager investeringer, som senere viser sig ikke at være rentable, vil staten kunne opleve tab. Det sker ved, at Nordsøfonden må lide tab på sin 20 % andel af aktiviteten, mens de øvrige selskaber bærer de resterende 80 % af tabet.
Omkostninger ved nedlukning af felter
Når selskaber får tilladelse til at efterforske og producere olie og gas i den danske del af Nordsøen, omfatter licensen også en række forpligtelser. Selskaberne skal ifølge lovgivningen stille økonomisk sikkerhed over for den danske stat for opfyldelse af disse forpligtelser, som også omfatter en sikkerhedsmæssig- og miljømæssig forsvarlig nedlukning af felter og fjernelse af anlæg, også kaldet dekommissionering.
Nordsøfonden skal som andre selskaber i licenserne betale udgifter, som svarer til fondens licensandele. Det gælder også omkostningerne til dekommissionering
Alle operatører med anlæg i Nordsøen skal ifølge undergrundsloven udarbejde en afviklingsplan, som løbende opdateres og godkendes af Energistyrelsen. Planen skal blandt andet indeholde en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen samt beskrive, hvordan selskaberne i licensen vil sikre, at der er økonomiske midler til at gennemføre afviklingsplanen.
Når det tidspunkt, hvor værdien af den resterende produktion ikke er tilstrækkelig til at dække de forventede nedlukningsomkostninger, indtræffer, skal der af selskaberne i licensen stilles sikkerhed for deres andele af nedlukningsomkostningerne. Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. være i form af deponering af likvider, bankgaranti eller moderselskabsgaranti. For Nordsøfonden gælder det, at staten stiller en garanti. Nordsøfondens andel af nedlukningsomkostningerne er omfattet af et tilsagn på finansloven.
Derudover gælder den såkaldte subsidiære hæftelse for selskaber. Subsidiær hæftelse betyder, at et selskab, der udtræder af en licens, fortsat vil hæfte for sin andel af afviklingsomkostningerne, som de forelå på overdragelsestidspunktet, hvis det selskab, man har overdraget til, ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.