Nordsøfonden og Nordsøenheden er oprettet ved lov i 2005 af et bredt flertal i folketinget.
Formålet var at etablere en aktiv statsdeltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen. Statsdeltagelse i DUC var et væsentligt element i aftalen om forlængelse af A. P. Møllers eneretsbevilling i 2003. DONG A/S var allerede statsdeltager i en række licenser, men med en politisk beslutning om en delvis privatisering af DONG var det ikke længere muligt for selskabet at være statsdeltager. Derfor måtte en ny statsdeltager, Nordsøfonden, etableres.
Loven blev ændret i 2014, idet Nordsøenheden blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, SOV, med egen bestyrelse.
I 2023 blev loven ændret med det formål at skabe hjemmel til, at Nordsøfonden kunne deltage i licenser og aktiviteter vedrørende lagring af CO2 i Danmark.
Rammerne for virksomheden er fastlagt i Lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden samt i Nordsøenhedens vedtægter.
Formålet med statsdeltagelse
Ressourcerne i undergrunden tilhører staten, og det fremgår af lovens formålsparagraf, at Nordsøenheden har til formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i aktiviteterne i undergrunden i Danmark.
Nordsøfonden deltager på statens vegne som partner med 20 % i alle danske olie- og gaslicenser tildelt siden 2005 samt DUC. Nordsøfonden er ligeledes partner med 20 % i alle licenser til lagring af CO2 i undergrunden.
Nordsøfonden skal udøve et aktivt ejerskab af fondens andele i licenserne og agere som et kommercielt selskab.
Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden og er med til at træffe centrale beslutninger i de enkelte licenser. Nordsøfonden deltager på lige fod og med de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige selskaber, men kan ikke være operatør.
Økonomiske rammer
Den økonomiske ramme for Nordsøenhedens administration af Nordsøfonden fastlægges på finansloven. Der aflægges særskilte regnskaber for de to virksomheder.
Nordsøfonden får indtægter fra salg af fondens andel af den producerede olie og gas. Udgifter til licensaktiviteter, skatter, administration m.m. dækkes af indtægterne. I fremtiden kan der desuden komme indtægter fra lagring af CO2 i undergrunden.
Uanset Nordsøfondens regnskabsmæssige resultat overføres al overskudslikviditet til statskassen én gang årligt som udbytte, hvilket betyder, at der ikke opbygges likviditet i Nordsøfonden over tid. Derfor vil fonden heller ikke opbygge en væsentlig egenkapital over tid. Nordsøfonden kan således godt have underskud samtidig med, at der udbetales udbytte. Dette afviger fra andre selskaber.
Det betyder desuden, at der ikke spares op i Nordsøfonden. Hvis der opstår behov for at finansiere aktiviteter, der ikke kan dækkes af Nordsøfondens løbende indtægter, dækkes disse med optagelse af statslige genudlån. Statslige genudlån skal afdrages, inden der igen kan udbetales udbytte.