Spørgsmål og svar om CCS

CCS er fangst og lagring af CO2 i undergrunden, og teknologien kan være med til at reducere CO2-udledningen til atmosfæren. I den danske klimaaftale for energi og industri m.v. fra 2020 blev det besluttet, at CCS-teknologien skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål.

SENEST OPDATERET FEBRUAR 2023

 

I juni 2021 blev der indgået en politisk aftale, som består af en række initiativer, herunder igangsættes processen for at give tilladelser til CO2-lagring i den danske undergrund i Nordsøen. De første tre licenser til lagring af CO2 blev tildelt i januar 2023.

Hvad er CCS?

Fangst og lagring af CO2 kaldes CCS (Carbon Capture and Storage). Ved anvendelse af CCS-teknologien indfanges CO2 og deponeres i undergrunden. Hvis den indfangne CO2 genanvendes i stedet for at blive lagret, kaldes det CCU (Carbon Capture and Utilization).

Hvordan virker CCS?

CCS-teknologien består af tre hovedfaser:

Fangst: CO2 kan blandt andet fanges fra store punktkilder som f.eks. kraftværker og i industriproduktion. Det kan f.eks. være kraftværker, som anvender fossile brændsler, affald eller biomasse samt store, energitunge industrier og biogasanlæg.

Transport: Transport af CO2 i større mængder kan ske gennem rørledninger, på lastbiler og skibe. CO2 i gasform kan transporteres gennem rørledninger på samme måde, som man i dag gør med anden gas. Hvis CO2 skal transporteres med lastbil eller skib, skal gassen først afkøles og komprimeres. Herved bliver CO2 flydende og fylder væsentligt mindre end i gasform.

Lagring: Deponering eller lagring af CO2 skal ske i egnede og velafgrænsede geologiske strukturer, som ofte ligger flere kilometre nede i undergrunden. CO2-lagring kan ske både på land og til havs.

Grafikken viser processen: 

  1. CO2 indfanges fra CO2-kilder som industri eller energiproduktion
  2. Gassen komprimeres og transporteres til et egnet reservoir
  3. CO2 pumpes ned i reservoiret

 

Illustration af processen ved Carbon Capture and Storage (CCS)

Illustration: GEUS

 

Hvordan fanger man CO2?

Måden, hvorpå man indfanger og udskiller CO2 fra røggas, bygger på flere allerede kendte teknologier. Nogle er effektive og udbredte, mens andre endnu mangler udvikling for at være konkurrencedygtige og effektive.

Den mest udbredte og modne teknologi til fangst af CO2 er udvaskning, hvor man ”vasker” CO2 fra røggas efter afbrænding af brændsel. Denne teknologi gør det muligt at fange 90 procent eller mere af den udledte CO2.

Derudover kan man også fange CO2 ved forgasning før afbrænding af brændsel eller ved at erstatte lufttilførslen i forbrændingsprocessen. Begge disse metoder kræver dog ombygninger eller helt nye kraftværker.

Sidst men ikke mindst er det muligt at fange CO2 direkte fra den atmosfæriske luft (Direct Air Capture – DAC) Det sker ved enten at passere luften igennem en kemisk opløsning eller igennem et filter, der binder CO2. Teknologien er energikrævende og dyr, men rummer stort potentiale for at opnå såkaldte negative udledninger.

Hvordan kan CCS bidrage til at reducere klimaforandringerne?

CCS-teknologien har potentiale til at bidrage væsentligt til at opnå Danmarks mål om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Med anvendelse af CCS kan CO2 fjernes fra atmosfæren. Det vil sige, at den CO2 der indfanges og lagres, kan trækkes fra i det samlede CO2-regnskab.

Hvad er potentialet for CCS i Danmark?

De fremtidige potentialer for fangst af CO2 er vanskelige at forudsige og afhænger blandt andet af udviklingen i industri– og energisektoren.

Lagringen af CO2 skal ske i egnede og velafgrænsede strukturer mellem cirka 800 og 3.000 meter under jordens overflade. Hertil skal der være et forseglende lag ovenpå, som sikrer at CO2 bliver i undergrunden. CO2-lagring kan etableres både på land og til havs.

Ifølge analyser fra GEUS fra 2021 er der plads til at lagre mellem 12 og 22 mia. ton CO2 i den danske undergrund. Det svarer til mellem 400 og 700 gange Danmarks årlige CO2-udledninger.

Olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen udgør strukturer, som kan være særligt egnet til lagring, når indvinding fra felterne ophører. Samtidig har undergrunden offshore den fordel, at de geologiske strukturer er veldokumenterede. Desuden kan noget af det eksisterende udstyr i form af f.eks. platforme og rørledninger potentielt genanvendes eller eftermonteres i forbindelse med transport og lagring af CO2. Til gengæld vil det være dyrere at lagre CO2 offshore end på land.

 

Kilder: Energistyrelsen, GEUS, Equinor, IEA.org, KEFM’s CCS-udspil juni 2021