SENEST OPDATERET SEPTEMBER 2023
Hvem ejer Nordsøfonden?
Nordsøfonden ejes af den danske stat, og erhvervsministeren er eneejer af virksomheden. Nordsøfonden administreres af Nordsøenheden.
Det er vedtaget ved lov, at Nordsøfonden skal varetage den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen. I 2023 blev en lovændring vedtaget, der betyder, at Nordsøfonden også er statens deltager i licenser vedrørende lagring af CO2 og tilhørende aktiviteter i Danmark.
Hvor meget tjener Nordsøfonden?
Nordsøfondens indtægter kommer fra salget af Nordsøfondens andel af den producerede olie og gas. Indtægterne varierer år for år og afhænger af de aktuelle olie- og gas priser samt hvor meget der er blevet produceret.
Nordsøfonden kan også have mindre indtægter fra tariffer, såfremt tredjeparter kobler sig på produktions- og transportinfrastruktur, som Nordsøfonden er medejer af. På sigt kan der desuden komme indtægter fra lagring af CO2 i undergrunden.
Nordsøfonden skal hvert år overføre sit likviditetsoverskud som udbytte til ejeren, det vil sige til statskassen. Nordsøfonden betaler desuden selskabsskat og kulbrinteskat.
Nordsøfonden har i alt betalt 24,2 mia. kr. i skat og udbytte til den danske stat i årene 2012-2022.
Hvorfor har Nordsøfonden en lille egenkapital?
Nordsøfonden får indtægter fra salget af fondens andel af den producerede olie og gas i Nordsøen. På sigt kan det også komme indtægter fra lagring af CO2. Udgifter til licensaktiviteter, skatter, administration m.m. dækkes af disse indtægter.
Uanset Nordsøfondens regnskabsmæssige resultat overføres al overskudslikviditet til statskassen én gang årligt som udbytte, hvilket betyder, at der ikke opbygges likviditet i Nordsøfonden over tid. Derfor vil fonden heller ikke opbygge en væsentlig egenkapital over tid. Nordsøfonden kan således godt have underskud samtidig med, at der udbetales udbytte. Dette afviger fra andre selskaber.
Størrelsen af Nordsøfondens egenkapital afhænger således af Nordsøfondens regnskabsmæssige resultat og udbetaling af udbytte til staten. Det betyder, at egenkapitalen øges med et regnskabsmæssigt overskud og reduceres med regnskabsmæssige underskud og udbyttebetalinger.
Udbytte, som overføres til statskassen, er ikke bundet til Nordsøfonden, men indgår i statsbudgettet og kan dermed bruges i finansloven.
Nordsøfondens har adgang til statslige genudlån. Nordsøfonden vil derfor altid kunne svare sine forpligtelser i licenserne uafhængigt af egenkapitalens størrelse.
Hvorfor bliver Nordsøfondens egenkapital mindre og mindre?
Nordsøfonden blev i 2012 partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som står for langt størstedelen af den danske produktion af olie og gas.
Ved Nordsøfondens indtræden som statsdeltager i DUC i 2012, overtog Nordsøfonden 20 % af DUC’s aktiver. Værdiansættelsen, til dagsværdi, af disse aktiver, som blandt andet omfattede 15 producerende felter og en række anlæg og rørledninger, blev indregnet i Nordsøfondens balance. Nordsøfondens egenkapital blev derfor forøget med 8,8 mia. kr. til 8,9 mia. kr.
I perioden 2012-2022 har Nordsøfonden haft et samlet regnskabsmæssigt overskud på 2,5 mia. kr., som har øget egenkapitalen.
Ifølge loven skal Nordsøfonden udbetale al overskudslikviditet i udbytte til ejeren, det vil sige staten. I samme periode, 2012-2022, har Nordsøfonden derfor udbetalt 9,0 mia. kr. i udbytte til staten, hvilket har reduceret egenkapitalen.
Den samlede reduktion i egenkapital til 3 mia. kr. ved udgangen af 2022 afspejler derfor ikke resultatet af Nordsøfondens aktiviteter, men at Nordsøfondens andel af værdien af DUC-aktiviteterne er blevet ”omsat” til likviditet, som er overført til statskassen.
Hæfter staten for Nordsøfondens udgifter?
Som ejer af Nordsøfonden hæfter staten for de forpligtelser, som Nordsøfonden påtager sig i forbindelse med licensaktiviteterne.
Nordsøfonden får indtægter fra salget af fondens andel af den producerede olie og gas. På sigt kan der desuden komme indtægter fra lagring af CO2 i undergrunden.
Udgifter til aktiviteter i licenserne, herunder udbygning og drift af de producerende olie- og gasfelter og CO2-lagre finansieres ved Nordsøfondens indtægter.
Nordsøfonden skal ifølge loven hvert år udbetale al overskydende likviditet som udbytte til statskassen. Det medfører, at der ikke spares op i fonden. Hvis der opstår behov for at finansiere aktiviteter, der ikke kan dækkes af Nordsøfondens løbende indtægter, finansieres de ved statslige genudlån.
Kan Nordsøfonden tabe penge?
Nordsøfonden skal betale udgifter og investeringer i licenserne svarende til Nordsøfondens licensandele.
Priser på olie og gas har svinget markant lige siden energikrisen i 1970’erne, men investeringer i olie- og gassektoren er oftest meget langsigtede. Det betyder, at selskaber foretager investeringer ud fra markedsbaserede, langsigtede forventninger til de fremtidige priser på olie og gas og ikke ud fra et øjebliksbillede.
Det samme gælder investeringer i lagring af CO2 i undergrunden. Her er der desuden en usikkerhed, idet markedet for CCS er umodent.
Selskaber, herunder også Nordsøfonden, foretager investeringer, som de forventer vil være rentable. Når selskaber f.eks. gennemfører udbygning af et gasfelt eller et lager til CO2, sker det ud fra en forventning om, at investeringen vil medføre en nettoindtjening.
Når selskaberne tjener penge, får staten indtægter til statskassen i form af selskabs- og kulbrinteskatter. Hvis selskaberne derimod foretager investeringer, som senere viser sig ikke at være rentable, vil staten kunne opleve tab. Det opstår, da Nordsøfonden må bære tabet på sin 20 % andel af aktiviteten, mens de øvrigt deltagende selskaber bærer de resterende 80 % af tabet.
De forretningsmæssige risici, der er forbundet med statsdeltagelsen, er en uundgåelig konsekvens af ønsket om aktivt at søge at maksimere statens andel af indtægterne fra den værdi, der grundlæggende tilhører staten.
Hvad er fordelene ved at have aktiv statsdeltagelse?
Ressourcerne i undergrunden tilhører staten, og Nordsøfonden har som statens undergrundsselskab til opgave at skabe størst mulig værdi for staten ved at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre staten indsigt i licensaktiviteterne.
Nordsøfonden har en andel i alle danske olie- og gaslicenser tildelt siden 2005 og er desuden partner i DUC. Derudover er Nordsøfonden med i alle licenser til lagring af CO2.
Som statsligt undergrundsselskab varetager Nordsøfonden statens interesser i licenserne. Nordsøfonden skal udøve et aktivt ejerskab af fondens andele i licenserne og agere som et kommercielt selskab.
Nordsøfonden har et ansvar for, at aktiviteterne samlet set er til gavn for samfundet. Derfor er der fokus på, at arbejdet udføres under hensyn til samfundsmæssige, miljømæssige og sociale forhold.
Nordsøfonden er gennemgående aktør i stort set alle licenser og arbejder i krydsfeltet mellem partnere, operatører og myndigheder. Herved fremmes samarbejdet om udviklingen af dansk område til gavn for hele samfundet.
Kan staten nedlægge Nordsøfonden?
Nordsøenheden og Nordsøfonden blev etableret ved lov i 2005 for at varetage den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af olie og gas. I dag varetager Nordsøfonden også statsdeltagelse i licenser til CO2-lagring. Formålet er, at skabe den størst mulige værdi for staten af vores fælles ressourcer.
Statsdeltagelse er et vilkår i licenserne, og Nordsøfonden har ikke mulighed for at træffe beslutning om egen deltagelse.
Der er ikke nogen bestemmelser, som hindrer salg af Nordsøfondens licensandele. Et frasalg af licensandele vil imidlertid kræve godkendelse af erhvervsministeren, som er ejer af Nordsøfonden, og af de kommercielle licenspartnere samt myndigheder.
Nordsøfondens ophør kan besluttes ved lov. Ved nedlæggelse af Nordsøfonden vil statskassen overtage fondens formue og indtræde i fondens rettigheder og forpligtelser. Det vil f.eks. betyde, at staten vil hæfte for fremtidige udgifter til nedlukning af felter og fjernelse af anlæg, også kaldet dekommissionering.
Kan man stoppe med at producere Nordsøfondens andele af olie og gas?
Olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen gennemføres via licenser med deltagelse af kommercielle selskaber og Nordsøfonden. Den producerede olie og gas fordeles mellem selskaberne i forhold til deres andel af licensen.
Det gør derfor ingen forskel på størrelsen af produktionen, om Nordsøfonden er med i en licens eller ej, idet produktionen vil blive forholdsmæssigt fordelt imellem de resterende kommercielle selskaber i licensen.
Hvem skal betale for nedlukning af felter og fjernelse af anlæg?
Selskaber med en tilladelse til at efterforske og producere olie og gas i den danske del af Nordsøen har en række forpligtelser. Selskaberne skal ifølge lovgivningen stille økonomisk sikkerhed over for den danske stat for opfyldelse af disse forpligtelser, som også omfatter en sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlig nedlukning af felter og fjernelse af anlæg, også kaldet dekommissionering.
Nordsøfonden skal betale udgifter i licenserne, som svarer til fondens licensandele. Det gælder også udgifterne i forbindelse med nedlukning af felter og fjernelse af anlæg.
Omkostningerne, når anlæg og infrastruktur skal nedlukkes forsvarligt, skal i nogle tilfælde først afholdes om mange år. Skønnene over disse omkostninger er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.
Der er et tilsagn på Finansloven om, at staten afholder sin andel af nedlukningsomkostningerne via Nordsøfonden. Tilsagnet på finansloven udgør 7,4 mia. kr. (2023).
På samme måde har selskaber med licenser til lagring af CO2 en række forpligtelser i forhold til fjernelse af anlæg og monitorering af den lagrede CO2.
Kan selskaberne løbe fra deres del af regningen?
Olie- og gasselskaber, som opererer i Danmark, skal ifølge lovgivningen stille økonomisk sikkerhed over for den danske stat for opfyldelse af samtlige forpligtelser, som er aftalt i forbindelse med tildeling af licensen. Forpligtelsen omfatter også en sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlig nedlukning af olie- og gasfelter samt fjernelse af anlæg.
Alle operatører med anlæg i Nordsøen skal ifølge undergrundsloven udarbejde en afviklingsplan, som løbende opdateres og godkendes af Energistyrelsen. Planen skal blandt andet indeholde en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen.
Når værdien af den resterende produktion ikke er tilstrækkelig til at dække de forventede nedlukningsomkostninger, skal selskaberne i licensen stille sikkerhed for deres andele af nedlukningsomkostningerne.
Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. være i form af deponering af likvider, bankgaranti eller moderselskabsgaranti. For Nordsøfonden gælder det, at staten stiller en garanti. Nordsøfondens andel af nedlukningsomkostningerne er omfattet af et tilsagn på finansloven.
Derudover gælder den såkaldte subsidiære hæftelse for selskaber. Subsidiær hæftelse betyder, at et selskab, der udtræder af en licens, fortsat vil hæfte for sin andel af afviklingsomkostningerne, som de forelå på overdragelsestidspunktet, hvis det selskab, man har overdraget til, ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.